JCI JCI står for Junior Chamber International og JCI Region Nordjylland er den ene af de 5 regioner, der udgør JCI Danmark. Vi er en flok engagerede unge og handlekraftige mennesker mellem 18 og 40 år, der tager ansvar og gør en positiv forskel for sig selv og samfundet. Læs mere om JCI på den nationale hjemmeside og læs om vores aktiviteter på nyhedssitet, der opdateres flere gange ugentligt. JCI Region Nordjylland JCI Region Nordjylland består af 8 afdelinger, der hver især har et arrangement (afdelingsmøde) en gang om måneden. Regionen afholder årligt 5 arrangementer (regionsmøder), hvor alle er inviterede, også gæster der endnu ikke er medlem af JCI. På tværs af afdelingerne bliver der lavet en række spændende projekter, som giver medlemmerne personlig og faglig udvikling samt netværk. Regionsformand Vice President Operations (VP-O) er den officielle titel for regionsformanden, der i JCI Region Nordjylland i 2013 er Richardt Thomsen fra JCI Hjørring. Regionsformanden er medlem af JCI Danmarks bestyrelse og er derfor ansvarlig for kontakten imellem de enkelte afdelinger i regionen og JCI Danmark. Dette sker typisk igennem regionsmøder og formandsmøder. Regional Activity Coordinator (RAC) RAC'en er regionsformandens assistent som hjælper med at organisere og kommunikere de forskellige opgaver der tillægges regionsformanden. I 2013 er posten besat af Nikolaj Thomsen fra JCI Aalborghus. Facebook JCI Region Nordjylland har også en Facebook-gruppe, hvor gæster og medlemmer kan netværke og dele information. |



