Følgende er nogle af de projekter, som regionens afdelinger kører lige nu eller har kørt for nylig:
- Hjælp Voldsofre
JCI Aalborg er i 2012 og 2013 gået sammen med foreningen Hjælp Voldsofre om at hjælpe voldsofre efter en traumatisk oplevelse. JCI Aalborg har arrangeret et foto projekt, hvor 8 ofre har genfortalt deres historie igennem en serie billeder. Der er arrangeret udstillinger i samarbejde med ViRocker koncerter i Odense og Brøndby 2013. Læs mere på www.voldsofre.dk
- Årets Unge Erhvervsleder
JCI Aalborg, JCI Aalborghus, JCI Brønderslev og JCI Hjørring arbejder i 2013 sammen om at finde årets unge erhvervsleder i Nordjylland. Den regionale kåring finder sted i Aalborg i Oktober 2013 (se kalender for detaljer). Læs mere på www.aaretsungeerhvervsleder.dk
- Nothing But Nets
JCI Aalborghus kører et money-making-projekt, hvor de har fået lavet 10.000 Nothing But Nets pins, som sælges til JCI'ere verden over og gives som gaver til foredragsholdere mv. Al overskud går til malaria-myggenet til Afrika. Læs mere på www.jcinothingbutnets.com
- Projekt Julehjælp
JCI Mariagerfjord kører i 2011 (ligesom i 2010) et projekt, hvor de i december får opstillet et køleskab i Føtex i Hobro, så folk ved at købe en ekstra vare, når de handler kan gøre en kæmpe forskel for personer, der ikke selv har råd til at handle ind til en traditionel julemiddag. Et par dage før jul bliver varerne uddelt af Dansk Folkehjælp til værdigt trængende i Mariagerfjord Kommune. Læs mere på jcinyt.dk/jci-mariager-fjords-julehjælpsprojekt
- Mentor Match Mentee
JCI Aalborghus kørte i 2010 et projekt, hvor de fandt en række erfarne ledere fra det nordjyske erhvervsliv og parrede dem med en række JCI'ere, der gerne ville rykke sig karrieremæssigt. Læs mere på www.mmm-jci.dk
Afdelingerne har lavet flere projekter end ovenstående, og hvis du synes din afdeling har kørt et projekt, som fortjener en plads på listen, så send projektbeskrivelsen til vp@jcinord.dk |
|